Videbæk Skytteforening af 1997
Navigation
Bliv Medlem

Vil du være medlem af skytteforeningen, kan du finde indmeldingsblanket her.

SPONSORER
Gratis prøveskydning - tilmelding på MOTIVU
 
Landsfinale (DM) i skoleskydning

Lørdag morgen (24/11) kl. 8.45 mødte fire spændte skytter op i Videbæk Skytteforening, iklædt ens hættetrøjer i dagens anledning. Anledningen var de skulle hjælpe med at bære rifler og udstyr op i de to biler, der skulle køre os (skytter og hjælpere) til Vingsted, for at deltage i landsfinalen (DM) i skoleskydning.

Kl. lidt over 10.00 ankom vi til skyttehallen, der allerede var godt fyldt op af vore konkurrenter fra hele landet. Efter vi havde fundet en siddeplads, var første punkt at riflerne skulle kontrolleres for om de overholdt konkurrence-kravene – ingen problemer.

Derefter var der lodtrækning, idet de 30 deltagende skydehold skulle deles i to puljer, hvor den ene pulje skulle skyde kl. 11.10, den anden kl. 11.45. Vi kom i puljen der skulle skyde kl. 11.10, hvilket vi var godt tilfredse med. Sommerfuglene var nemlig begyndt at melde sig i maven, bortset fra hos Anne, der mente de var skiftet ud med elefanter.

Endelig fik vi lov at gå på skydebanen, og skytterne gjorde sig klar til at gøre deres bedste. Igen forbedrede de deres resultat i forhold til tidligere. I de indledende runder fik holdet 752 point, i landsdelsfinalen 756 point, her i finalen rykkede de endnu en tak op til 767 point. Faktisk var det nok til at give revance mod holdet fra Stadil-Vedersø (760) som slog os i landsdelsfinalen. En flot indsats.

Desværre måtte vi erkende at der var nogle hold, der var endnu bedre skydende på dagen, så vi lå på en 6. plads efter første runde.

Mens vi ventede i spænding på at anden runde blev gennemført, var der tid til at indtage nogle af de lækkerier børnenes forældre havde sendt med i form af pizzasnegle, kager, frugt, kaffe og sodavand.

Emma, Anne Matin og Emil hygger sig efter skydningen

Da resultaterne fra anden runde var kommet på tavlen, lå vi på en flot 11.-plads, med samme antal point som nummer 10, kun adskilt af 8 x-tiere. Det skal ses i den sammenhæng, at på landsplan deltog 1862 hold i skoleskydningen.

Alt i alt en flot indsats af de 4 glade skytter fra 5.a på Videbæk Skole, der ikke gik helt tomhændede hjem. Ud over oplevelsen, var der nøglebånd, rygsæk og diplom til alle skytterne, samt et diplom til ophængning på skolen.

Leif d. 25.11.2012
Udskriv